Iagttagelse

Iagttagelse er en bevidsthedsakt, hvorved en sansefornemmelse bliver gjort til et tydeligt midtpunkt for opmærksomheden. Betingelsen herfor er, at indtrykket kommer til at stå i forbindelse med rester af tidligere indtryk (simple associationer), og at det udløser en sådan aktivitet i bevidstheden, at denne koncentreres om indtrykket. For at iagttagelsen skal fremkomme, må indtrykkene altså gentage sig, og der må i bevidstheden være efterladt spor af de tidligere indtryk, hvilke spor kunne få indflydelse på den ny bevidsthedstilstand. Alt, hvad der svækker hjernens reproducerende virksomhed og dens energi i det hele, vil da også svække iagttagelsen. Dybe operative indgreb i hjernehemisfærerne, træthed og overanstrengelse vil hindre iagttagelsen. Den skarpe, klare og fuldstændige iagttagelse er som oftest en meget vanskelig sag, fordi vi umiddelbart kun opfatter enkelte sider af fornemmelsen, mens andre holdes i skygge, og fordi de vakte associationer ofte kunne opdukke med en sådan kraft, at vi betragter dem som iagttagelser. Vi holdes derved let i illusioner, så vi først gennem en anstrengt og skridtvis analyse kunne få iagttagelsens indhold bestemt. De fleste mennesker kunne slet ikke iagttage nøjagtig, men tro at iagttage både mindre og mere, end iagttagelsen virkelig rummer.